oversigt

Uddannelsens indhold

Uddannelsens grundelementer er:

  • Sprogundervisning og it
  • Formel grammatik og didaktik
  • Funktionel grammatik og didaktik
  • Grundlæggende digital kommunikation og didaktik
  • Stilistik og elektroniske tekster

Uddannelsen omfatter undervisning indenfor fire obligatoriske moduler, et projektmodul, et masterprojekt og valgfagsmoduler:

Sprogundervisning og it

På dette modul arbejder du eksempelvis med læringsredskaber og læremidler til sprogundervisning, præsentationsværktøjers rolle i sprogundervisningen samt sociale medier og informationssøgning i sprogundervisningen. Endvidere behandler modulet kollaborative arbejdsformer og blended learning som ressource i sprogundervisning. Læs mere

Formel grammatik og didaktik

Modulet omfatter hovedområderne syntaks og morfologi, og perspektivet er beskrivelse af sprog i almindelighed med det danske sprog som eksempel. I løbet af modulet inddrages eksempler fra andre sprog med henblik på komparative studier. I modulet er der desuden fokus på undervisning i formel grammatik i folkeskolen og på gymnasiet, og du skal i løbet af modulet reflektere over inddragelse af formel grammatik i egen undervisningspraksis. Som analyseobjekter indgår trykte såvel som elektroniske tekster, ligesom der vil blive inddraget elevtekster fra din egen praksis. Læs mere

Funktionel grammatik og didaktik

I modulet undervises der i systemisk funktionel lingvistik (SFL) og den didaktiske anvendelse af funktionel lingvistik. Undervisningen er koncentreret om de vigtigste begreber inden for SFL, socialsemiotik og multimodalitet. Der er fokus på undervisning i systemisk funktionel grammatik og multimodalitet i folkeskolen og i gymnasiet. Du får mulighed for selv at tilrettelægge et undervisningsforløb og reflektere over dette i forhold til din egen praksis. Læs mere

Grundlæggende digital kommunikation og didaktisk design

I løbet af modulet præsenteres forskellige teoretiske vinkler på multimodalitet, digital kommunikation og didaktisk design. Undervisningen veksler mellem analyser af digitale multimodale tekster og produktion af didaktiserede læringsressourcer med relevante medieteknologier. Undervisningen inddrager en bred vifte af relevante læringsressourcer både i form af analyseobjekter og produktionsværktøj. Læs mere

1. års projektmodul

Projektet skal udarbejdes inden for temarammen'Form og funktion i digitale tekster' og skal udmunde i en rapport med teoretiske og metodiske overvejelser i relation til en analyse af digitale tekster. Læs mere

Masterprojekt

På dette modul skriver du dit masterprojekt. Masterprojektet kan enten udarbejdes som et analytisk projekt eller som et design- og implementeringsprojekt. Læs mere

Valgfagsmoduler

I valgmodulerne har du mulighed for at tone din uddannelse i retning af mere lingvistik eller mere it. Læs mere